Velkommen til Hummingen Camping.

Hos Lizzie & Kurt, der driver Hummingen Camping, må man (næsten) alt - derfor holder børn i særlig grad af at være på ferie her. Her er der geder og ponyer. Der er legepladser til alle aldre. En pool med azurblåt vand. Og ikke mindst en hjertevarme, der nemt når ud til alle de 170 pladser, som Hummingen Camping byder på.

Vi har en masse at tilbyde vores gæster, når I kommer til Sydhavsøerne. Ud over alle de velkendte seværdigheder og attraktioner. Der er mulighed for at gå en tur i det stille sommerhus område og opleve det rige dyreliv. I kan også gå eller cykle på diget, med Femern Sund til den ene side og den Lollandske natur til den anden. Ingen har gennemført sådan en tur, uden at få ro i sjælen.